 |
|
|
|
|
|
|
 | 
|
 |  |
Hockey i Slagelse af Villy Nielsen
Slagelse Hockeyklub blev stiftet den 19. maj 1922, og det var nogle lærere ved Vestre Skole der tog initiativet til at starte foreningen, det blev således også lærer Emilie Christensen der blev foreningens første formand.Det varede kun godt et år, inden hun rejste fra Slagelse. Så allerede i 1923 blev lærer Johs. Madsen formand, hvilket han var helt til 1937. Han fortsatte som træner for drengene til 1942.
|  |
 |  |
I 1927 var guldsmed Carlo Jørgensen blevet valgt ind i bestyrelsen, det skulle vise sig at være et godt valg. Han var med i bestyrelsen i 20 år, deraf 17 år som kasserer og 3 år som formand.
Johs. Madsen og Carlo Jørgensen gjorde et kæmpearbejde for foreningen i de første 25 år, alene det at finde egnede baner at spille på var et stort problem. For at spille god hockey krævede det en tætklippet og jævn bane – dem var der ikke mange af i Slagelse i 1922, sikkert ikke nogen.
|  |
 |  |
Tilbage til skolemarken, indtil klubben i 1931 flyttede til banen ved Volden. Den lå der hvor Silvan og Nordvej ligger i dag. Af den gamle protokol fremgår det: ”1931 fik vi en ordning med Handelsstandens Boldklub, hvorefter vi kom til at spille på deres bane ved Volden. I 1932 overtog vi banen, med vej- og markudvalgets godkendelse. Vi betalte Handelsstandens Boldklub kr. 90,- for overtagelsen af bane og klubhus”.
|  |
 |  |
Under krigen var man i Slagelse Kommune gået i gang med, som nødhjælpsarbejde, at udgrave og planere arealet på stadion, dér hvor vi spillede græshockey indtil 1997. Der blev lavet ikke færre end 6 baner, det var store fremskidt for idrætten i Slagelse.
<tt>I 1949 var banerne klar til brug, og vi flyttede derud. Kort tid efter var de første omklædningsrum ved Frederikshøj færdige. Der var godt nok kun 2 rum og der var mange, der skulle bruge dem, men det var meget bedre forhold, end dem vi nogensinde havde kendt. De gode baneforhold var med til at skabe gode sportslige resultater, det er helt sikkert, at det var her fremgangen rigtig begyndte for Slagelse Hockeyklub. </tt>
|  |
 |  |
Men forholdene skulle blive endnu bedre. I 1967 gik vi i samarbejde med SB&I i gang med at bygge vores eget klubhus. Det var en stor opgave, et muret hus på 530 m2, der blev bygget med frivillig arbejdskraft, det kunne formentlig ikke lade sig gøre i dag. Men dengang var der en flok idealister, der troede på at den kunne lade sig gøre. Med Poul Hald som igangsætter og mange murere i hockeyklubben lykkedes det at bygge huset i løbet af 1 år, det må siges at være flot.
|  |
 |  |
I 1980 indførte DIF officielt mesterskab i halhockey, og siden har Slagelse vundet 25 af disse mesterskaber. Samtidig har Slagelse igennem årene været godt med i alle ungdomsrækker med mange 1. pladser og gode placeringer. Dette er vel også en af grundene til succes, at man hele tiden har kunnet forny holdene med dygtige unge spillere. Man har aldrig været ude i det store generationsskifte, hvor et helt hold skulle fornys på én gang.
|  |
 |  |
Med det klima vi har her i Danmark er halhockey blevet en stor del af klubbens aktiviteter. Der er meget interesse for spillet. For tiden deltager klubben med hold i alle rækker i den hjemlige turnering, det er herrer i 1. og 2. division, damer i 1. division, junior-, drenge-, lilleput-, miniput- og microputhold i børne- og ungdomsrækkerne.
|  |
|
|
|
 |